• Carlsberg-aktien stiger på opkøb

    المصدر: BDK Finans / 08 يوليو 2024 02:20:11   America/Chicago

    Aktierne i Carlsberg stiger mandag morgen med mere end tre procent. Det sker efter at den danske bryggerigigant i en børsmeddelelse skriver, at man er nået til enighed med den britiske læskedrikproducent Britvic om et opkøb for 29 milliarder kroner. Det er tredje gang, at Carlsberg kommer med et opkøbstilbud på det britiske selskab, og tredje gang er så lykkens gang. De seneste to gange har bestyrelsen i Britvic nemlig afvist Carlsbergs bud. Og det har kunnet betale sig for Britivic. Ved seneste opkøbstilbud den 21 juni tilbød Carlsberg 12,5 britiske pund pr. Britivic-aktie. Det svarer til en præmie – en merpris – på 29 procent i forhold til lukkekursen Britivic-aktien dagen før tilbuddet. Med dagens bud på 13,15 britiske pund pr. aktie svarer præmien til 36 procent. Aktietilbagekøb suspenderes – udbytter fortsættes Ved seneste opkøbsforsøg meldte Carlsberg, at finansiering skulle ske ved ren gældsudstedelse. Og dette er ikke ændret siden. Det betyder, at den rentebærende gæld – altså, den gæld, som Carlsberg betaler renter på – stiger væsentligt. Carlsberg har haft en strategi om at have en disciplineret kapitalstruktur, balance og målsætning om maksimalt at have en nettogæld, som er to gange større end driftsindtjeningen. Carlsberg selv forventer nu, at dette forhold vil nærme sig størrelsesordenen 3,5. Derfor har Carlsberg i samme ombæring meddelt, at alle aktietilbagekøb suspenderes. Det var en af de ting, som investorerne frygtede. Til gengæld kan de glæde sig over, at Carlsberg fortsætter sin udbyttepolitik om at udbetale halvdelen af årets overskud i udbytter til aktionærerne. Ifølge investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen kan aktien blive sendt i et kursmæssigt »ingenmandsland« i den kommende tid. Derfor foretager Carlsberg milliardopkøb Med opkøbet forventer Carlsberg omkostningssynergier i omegnen af 100 millioner britiske pund årligt, hvoraf 80 procent forventes realiseret ved udgangen af 2027. Synergierne forventes at udspringe af bedre indkøbsmuligheder og besparelser relateret hertil, en mere effektiv styring af værdikæden samt nedbringelse af de administrative omkostninger. Derudover forventes det, at afkastet på den investerede kapital vil overstige selskabets samlede kapitalomkostninger, lige så ved udgangen af 2027. Det er et noget teknisk forhold, men ikke desto mindre et forhold, som mange analytikere holder øje med. Det viser nemlig, om selskabets investeringer i projekter og opkøb skaber eller ødelægger værdi for aktionærerne. Og Carlsberg forventer altså, at opkøbet vil skabe aktionærværdi fra 2027 og frem. Ifølge investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen kan aktien blive sendt i et kursmæssigt »ingenmandsland« i den kommende tid. »Investorerne havde forventet, at Carlsberg ville blive nødsaget til at hæve sit bud. Det er så sket nu«, siger Per Hansen. Opkøbet forventes at blive gennemført i løbet af første kvartal næste år. https://www.berlingske.dk/aktier/carlsberg-aktien-stiger-paa-opkoeb
شارك على،